VORES LOGO = VORES POLITIK ❤️ Det røde hjerte = socialt ansvar. Det blå er havet, himlen og de liberale erhverv 💙 Logo-farverne fejrer Vendsyssels strande, landbrug, skove, miljø og natur 💚 Selvfølgelig bruger vi også Vendelbrog-flagets farver. Vi er på vagt, når Folketings-partiernes lokale undersåtter glemmer at værne om vores landsdel 😊

✅ Ældreomsorg: Ekstra 30 mio. kr. til bl.a. arbejdsmiljø og hjælp til demente. Hjemme-rengøring hver 2. uge i stedet for hver 3. som nu.
✅ Skoler: Støtte til at alle skolelever kan få lov at opleve en klassetur.
✅ Socialt: Bevarelse af alle sociale væresteder, herunder Mirabell, Blå Kors Café og Forsamlingsbygningen. Ingen flytning.
✅ Kultur: Udvidet finansiering, generelt, til biblioteker og museer.
✅ Udvidet støtte til eliteidræt, herunder VFF, Fortuna og Futsal.
Klik her for at se Vendelbo-Listens budgetforslag i detaljer.
Det har været igennem en kontrolberegning i finansafdelingens regnemaskine. Grafen: VL lægger flest penge i kommunekassen.

Seneste medie-nyt:

✅ NYHED på Kanal Frederikshavn 22/9 om Vendelbolistens nye afdeling i Frederikshavn: Der er længe til valget i 2029, men målet er at stille op. Se mere på denne side, eller læs René Wullf Christinsens interview med Kanal Frederikshavn ved at klikke her.
✅ NYHED på TV2 Nord 26/8: ”Der hersker kaos” i Hjørrings budgetlægning. Vi har landets værste likviditet af alle 98 kommuner. Det bedste for borgerne ville være at komme under statslig administration (det er vi allerede, de facto). I gamle dage talte man om “Stauning ELLER kaos”; i nutidens Hjørring er det “Smalbro OG kaos”, plus stilstand og stagnation. Vi har et bud på en bedre politik.
✅ NYHED på DR.dk 2/6 🥴 Selvfølgelig skal partiet Danmarksdemokraterne holde deres valgløfter! De skal stemme nej til “jernmarker” - hver gang! Men det gør de ikke i Hjørring. Klik på Danmarks Radio-linket eller se Facebook-opslaget her.

Vendelbolisten i NORDJYSKE 20.5 og 25.5 2026 - Bosætningspolitik: To familier, som ønskede at flytte til Løkken, fik besked på at sende deres børn på Vrå Skole 17 km væk 🙄 Vi tog sagen op og fik problemet løst i fællesskab med de øvrige politikere i børne-, fritids-, og undervisningsudvalget. Samtidig forsøgte Vendelbolisten i foråret 2026 at skabe plads til 17 små børn i Bagterp, som forvaltningen nægtede plads i 0. klasse pga. pladsmangel. En god kommune sikrer plads og trivel til små børn. (AI-billede fra Løkken)
LOKAL SUND FORNUFT
Vendelbolisten er en u-partisk og u-ideologisk lokalliste. Vi ligger ikke under for ordrer eller påhit fra magtfulde partifæller på Christiansborg.
Vendelbolisten findes i tre kommuner og er repræsenteret i Hjørring Byråd. Vi får ikke offentlig støtte, så bliv gerne medlem. Ingen forpligtelser!
Et medlemskab koster 200 kr. per år. Kontakter:
✅ Formand Anne V. Lauritsen på telefon 2624-4917
✅ Byrådsmedlem Erik Høgh-Sørensen 5141-8410.


AI-billedet er tæt på sandheden, fordi spabadet vitterlig findes på luksushotellet Smögen Hafvsbad. Det var her, Hjørrings TMU-udvalg anført af Søren Homann (K) og Lars Peter Høgh (V) residerede under en “studietur”. Det handlede om “cirkulær økonomi” og “symbiose”… 😉
Den rejse fik Hjørrings skolebørn ikke. De fik besparelser i stedet.

Billedet nedenfor: På opfordring af Vendelbo-Listen har Hjørring Kommune fået fokus på, at der skal være finansiel sikkerhed for fjernelsen af udtjent VE-skrot. Det skylder vi naturen og vore efterkommere. Men de nye regler går desværre ikke vidt nok i ansvarliggørelsen af dem, som opstiller VE ☘️

❤️☘️ Man kan ikke placere Vendelbolisten på den politiske skala som højre eller venstre, røde eller blå. Vi er lidt af hvert og frem for alt os selv. Vi lytter til borgerne. En af vores absolutte topprioriteter er at “lokke” flere familier til vores dejlige kommune. Det kræver en progressiv skolepolitik. Den har vi 😉
✅ GARANTI mod skolelukninger (Lendum Skole blev reddet permanent i foråret 2016) ✅ FRIT skolevalg ✅ Søskendegaranti ✅ NUL lukninger af landsbyskoler ✅ VÆK med mellemlederlag ✅ FÆRRE elever i klasserne om muligt ✅ Mindst én skoletur per klasse 0.-9.

Vendelbolisten er en SIKKER STEMME IMOD solceller og vindmøller i naturen, mens jernmark-partiet Danmarksdemokraterne i Hjørring Byråd undertiden stemmer ja til solcelle- og vindmølle-høringer. Samtidig har VE-borgmesteren forbudt Danmarksdemokraterne at sige ordet “jernmarker” i byrådssalen – så det er Vendelbolisten ene om nu, med det resultat, at borgmesteren afbryder mikrofonen 😄 AI-billedet er lavet af et menigt medlem af Vendelbo-Listen. Se mere om Ingers jernmarker i DR.dk-artiklen her.

Vendelbolisten er en sikker stemme mod jernmarker, solcelle-skrot. You name it. Vi skal ikke have klima-kleptokratiet til at ødelægge naturen i vores smukke landsdel og splitte borgerne i lokalsamfund med rene basøre-erstatninger.
Transparens, styring og governance: Vendelbo-Listen følger EU's forordning om politisk markedsføring (2024/900). Vedtægterne er åbne og demokratiske, og man kan godt være medlem af et landspolitisk parti og medlem af den lokale Vendelbo-Liste. Kandidater for Vendelbo-Listen skal dog i enhver kommunal- og regionsvalgkamp være loyale over for listen. Der må ikke føres landspolitik i listens navn. Alle kandidater skal underskrive en loyalitets-erklæring mod partihopperi.

